Ungarn
En ferie i en feriebolig i Ungarn er oplagt for familier. Ungarn byder på trods af dens beliggenhed midt i Centraleuropa på masser af vand. Ikke mindst på grund af Balatonsøen, også kaldet Europas største badekar. Balaton er Europas største ferskvandssø, og den er 75 km lang og 14 km bred på det bredeste sted. Vandet er om sommeren dejligt varmt, det skyldes at søens gennemsnitlige dybde på trods af dens størrelse kun er 3 meter. En feriebolig ved Balatonsøen er altså oplagt for lystfiskere, vandhunde og familier i det hele taget. På nogle steder af søens sydlige bred kan man gå flere hundrede meter ud i vandet – perfekt for vandglade børn. På øens sydside ligger små landsbyer som perler på en snor. Her kan man naturligvis også leje en dejlig feriebolig. Søens nordside er skønnest om foråret, når frugt- og mandeltræer blomstrer om kap. Hovedstaden Budapest deles af floden Donau. På den østlige bred blev bydelen Buda bygget på to højdedrag, mens vestsiden, hvor Pest ligger, er flad og sletteagtig. De mange gamle bygningsværker i Budapest og de hyggelige smøger og fortovscafeer giver byen en usammenlignelig charme, som understreges af de naturskønne omgivelser. Budapest byder ligeledes på et væld af varme kilder, som kan nydes i de mange bade. Det er en særlig oplevelse at svømme rundt i det varme, helbredende vand.
I et sommerhus udenfor Budapest kan man opleve den ungarske natur. Landskabet er meget afvekslende. Bjergregioner, store arealer med løvskov, varme kilder, vinmarker og meget, meget mere. Klimaet er kontinentalklima med varme somre og kolde vintre.
Det ungarske køkken kan diske op med ungarsk salami, gulaschsuppe og andre kraftigt smagende lækkerier. Er man på ferie i Ungarn bør der drikkes ungarsk vin til. Efter mange års desinteresse har man i de seneste år investeret meget i at få de ungarske vine op på international standard. Det er efterhånden lykkedes så godt, at man kan opdage talrige velsmagende vine på sin ferie i Ungarn.
|
|
|
| Sommerhus Norge Kom tæt på Norges flotte natur, ved at leje en Feriebolig hos os. |
Sommerhus Danmark Se det danske land fra nye vinkler og nyd det gode sommerhus vejr. |
Sommerhus Italien Italien er en af de populæreste Sommerhus destinationer i Europa, og det er ikke uden grund. |

