Østrig

Sommerhusudlejning ØstrigØstrig er en republik bestående af ni forbundslande. Hele 60 % af landet gælder som bjergområde, hvilket er grunden til, at Østrig også kaldes ”Alpelandet”. Hvert forbundsland har noget helt særligt at byde på: Burgenland helt i øst er Østrigs mindste delstat. Cykelstierne i Burgenland er sammenlagt ca. 5000 km lange, så her er det ideelt at tilbringe ferien i et sommerhus, hvorfra man på cykel kan tage rundt i landet. Der er også lækre termalbade i Burgenland, som giver en hel speciel form for afslapning. Niederösterreich helt i nord er den største delstat. Her kan man gå på opdagelse i de utallige underjordiske huler, overvejende karsthuler bestående af kalksten.

Wien, som både er betegnelsen for en delstat og for Østrigs hovedstad, er beliggende mellem Burgenland og Niederösterreich. Landskabet er karakteriseret af Donau og byen Wien ligger smukt ved de nordøstlige Alpers udløb, indkranset af Wienerwald mod vest med højderne Leopoldsberg og Kahlenberg. På terrasserne omkring Wien avles der vindruer til fremstilling af vin, hermed er Wien den eneste hovedstad indenfor hvis bygrænser, der produceres vin. I delstaten Oberösterreich, nordvest for Wien, er Linz den største by. Tilbringer I jeres ferie i en feriebolig i denne delstat kan I opleve imponerende bjerge og smukke bjergsøer med klart vand, særligt i området Salzkammergut er det et hav af smukke sø- og moselandskaber. I den centrale del af Østrig ligger delstaterne Salzburg mod vest og Steiermark mod øst. Steiermark er med næsten 60 % skovareal Østrigs grønne lunge. Centralalperne dækker ligeledes en stor del af landet. Salzburg er ligesom Wien både betegnelse for en by og en delstat. Siden 1996 har Salzburgs gamle bykerne stået på UNESCOS verdensarvsliste. Den er noget helt enestående. Byens nok mest berømte søn var Wolfgang Amadeus Mozart, der er født og opvokset her. Kärnten i sydøst, Tyrol i sydvest og Vorarlberg helt i vest er for besøgende, der tilbringer ferien i en feriebolig her, mest attraktive om sommeren. Vidunderlige søer og flodlandskaber byder gæsterne velkomne. Men her er også gode vintersportmuligheder, for dem der hellere vil tilbringe vinterferien i en feriebolig i Østrig.

    Sommerhusudlejning Norge Sommerhusudlejning Danmark Sommerhusudlejning Italien
    Sommerhus Norge
    Kom tæt på Norges flotte natur, ved at leje en Feriebolig hos os.
    Sommerhus Danmark
    Se det danske land fra nye vinkler og nyd det gode sommerhus vejr.
    Sommerhus Italien
    Italien er en af de populæreste Sommerhus destinationer i Europa, og det er ikke uden grund.

 

Sommerhus Blokhus - Sommerhus Nordjylland - Sommerhus Rømø - Sommerhus Toskana - Sommerhus Dalmatien
Sommerhusudlejning Tilbud på Twitter